Lås Windows med Predator

Når du sidder og arbejder på din hjemme-pc, har du garanteret en del dokumenter åbne.

Når du forlader din computer, kan der være gode grunde til, at ikke alle kan se det arbejde du foretager dig.

En måde at beskytte sig på, er at bruge Predator. Predator låser og låser din computer op igen med et USB-drev. 

Trin 1 - Download Predator

Du kan hente Predator her: http://www.predator-usb.com/predator/en/index.php?n=Main.DownloadFree

Predator findes både som 64bit udgave og 32bit udgave.

Hvis du har en 32bit maskine skal du vælge:

Download Predator Free Editon for 32-bit Windows

Hvis du har en 64bit maskine skal du vælge:

Download Predator Free Editon for 64-bit Windows

Download Predator

Trin 2 – Første kørsel

Når du har installeret Predator og starter det første gang, kommer der en dialog boks op fortæller dig at, du for at kunne bruge programmet skal lave en kode og bruge et USB-drev.

Det USB-drev du vælger at bruge til Predator kan du sagtens bruge til andet, så du mister altså ikke de filer du evt. måtte have liggende på i forvejen.

Sæt det USB-drev du vil bruge til at låse din computer med, ind i computeren nu og tryk ‘OK‘  

 

Predator første kørsel

Trin 3 – Lav et kodeord

Når Predator starter op skal du lave et kodeord, som vil blive brugt til at, låse din computer op med.

Predator skulle gerne selv have fundet frem til dit USB drev.

Skriv dit nye kodeord i feltet ‘New password‘.

Tryk på ‘Create Key‘ Når du er færdig skal du trykke på ‘OK‘  

 

Lav et kodeord

  Trin 4 – Monitoring is on

Nu skulle du gerne få en notifikation fra Windows – ‘Monitoring is on‘.

Dette betyder at Predator nu kører og er klar til at låse din computer.

 

Monitor on

 

Trin 5 – Lås computeren

Når du tager din USB-pen ud af computeren, vil skærmen blive sort, tastatur og mus vil blive deaktiveret og computeren er ubrugelig, indtil du har isat USB-pennen igen.

Når du sætter USB-pennen ind i computeren igen, vil Predator bede om dit password, for at aktivere din computer igen.

Skriv dit password og du vender tilbage til det du var igang med.

Lås computeren op

Det var det! – Du har nu sikret din computer med Predator